Kendskab til familiens historie har betydning for forældresamarbejdet
For at forstå hele barnet, er forældresamarbejdet en betydningsfuld ressource i arbejdet med dit barn. Derfor inddrager vi familiens historie i vores opgaveløsning.
Vi arbejder målrettet med at tilbyde en særlig indsats til børn i familier med særlige behov. Behovene defineres i samarbejde med familierne. Vores professionelle tilgang og viden fra erfaring og forskning, betyder at vi har et særligt blik for bl.a. børn født præmaturt, børn i anden etniske familier eller børn i udsatte familier.
Sundhed er både søvn, kost og bevægelse
Søvn og kost har betydning for udvikling af børns hjerner – det viser forskning. Vi prioriterer derfor at dit barn sover efter behov og at vi er i tæt dialog med jer som forældrene herom.
I børnehuset Hvorup Kirkevej serverer vi fuldkost der er tilberedt efter sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn.
Børn lærer gennem kroppen og sanserne. Derfor er mange af hverdagens aktiviteter tilrettelagt under hensyntagen til dit barns bevægelsesmuligheder. Det gælder både inde og ude.
Sundhed er også Kærlighed
At føle sig elsket, holdt af og holdt om er vigtigt for dit barns oplevelse af at være værdifuld. Derfor møder vi dit barn med professionel kærlighed. Vi deler glæder og sorger med dit barn. Vi trøster dit barn med tæt fysisk kontakt og vi ser dit barn i øjnene mange gange om dagen.
Fakta om Børnehuset Hvorup Kirkevej 5-7
Vuggestuen nr.7 er normeret til 36 børn i alderen 0-2 år. Børnene er fordelt i 3 grupper, henholdsvis Anemonerne, Kløverne og Violerne.
Børnehaven nr.5 er normeret til 40 børn i alderen 3-6 år. Børnene fordelt i 3 grupper, hvoraf 3 års gruppen Tulipanerne har deres base i vuggestuen nr.7. Hvoraf de 4-6-årige er i børnehaven nr.7, henholdsvis Solsikkerne og Valmuerne.
Dit barn har sin egen kontaktpædagog, som har det primære ansvar for barnets trivsel og udvikling.
Personalets specialiserer sine faglige kompetencer til børnenes alders- og udviklingsniveau ud fra erfaring og viden.
Overgangen er et vigtigt opmærksomhedspunkt; derfor forpligter vi os på at tage udgangspunkt i dit barns udviklingspotentiale og justere vores pædagogiske praksis til dit barns behov.
Det er vores erfaring at skift af kontaktpædagog, læringsmiljø og nye fællesskaber at spejle sig i, har positiv betydning for børnenes udvikling.